Ny Nørreport

Ny Nørreport Station   

Ombygning af Danmarks travleste station

 

I januar 2015 afsluttede Aarsleff-Rail Nørreport I/S ombygningen af Nørreport Station i det centrale København. Renoveringen blev udført i syv overordnede etaper og indeholdt både under- og overjordiske arbejder. Under hele udførelsesperioden blev trafikken for tog, busser og bløde trafikanter opretholdt på og omkring stationen. Det sikrede vi ved at omlægge veje, cykelstier og fortove efterhånden som projektet skred frem.

Helt ny fjerntogsperron

Renoveringsarbejdet i tunnellerne blev delt op i tre etaper, både for at togdriften kunne opretholdes i løbet af ombyg­ningen, men også for at sikre passagerernes adgang til stationen.

I tunnelerne renoverede vi de næsten 100 år gamle betonkonstruk­tioner. Efter afrensning af bjælker og vægbeklædning totalrenoverede vi den nedslidte beton og udskiftede fugtmembranen med et nyt lag beskyttelsesbe­ton og nyt profileringsbeton.

 

Fjerntogsperronen på Nørreport Station blev totalt ombygget med ny belægning, lofter og flisebeklædning, og belysningen samtidig væsentligt forbedret. Derudover installerede vi nyt ventilationsanlæg, som gav luftkvaliteten på stationen et markant løft. De 11 store, 8,5 meter høje ventilationsrør på stationspladsen er monteret med glas, og rundt om rørene er etableret træbænke. Ventilationsrørene indgår sammen med de kunstnerisk udformede tage i udsmykningen af byrummet.

Minutiøs planlægning

Renoveringen af tunnelrørene foregik om natten og blev udført fra et 200 meter langt arbejdstog, der om afte­nen blev kørt ind i det spærrede spor og ud igen, inden togdriften blev genoptaget næste morgen. Processen krævede god logistik og minutiøs planlægning.



Fokus på sikkerhed

Arbejder, der foregår ved og på jernbane i drift, er for­bundet med store risici. Derfor havde vi særlig opmærksomhed på sikkerhed under hele om­bygningen. Udover at alle arbejder blev udført i henhold til reglerne for arbejde på spor i drift, blev alle medarbejdere instrueret grundigt, inden opgaverne blev sat i gang.

Nyt byrum på oversiden

Over jorden er alle tidligere bygninger revet ned og erstat­tet med nye. Især udførelsen af de ”svævende” tage var en udfordring. De er udført i sprøjtebeton med pudset overflade. Det er Gottlieb Paludan Architects og Cobe, der har tegnet den nye plads og den nye fjern­togsperron.

 

En stor forandring i forhold til tidligere er, at den kørende trafik er permanent omlagt til den ene side af Nørre Vold­gade, med undtagelse af servicetrafikken til butikkerne. Hele pladsen omkring stationen har fået ny smuk granit­belægning, og cykelparkeringspladserne er fordoblet med forsænkede ”cykelbede”, som er en nyskabelse. 

 

FAKTA

  • Renovering af S-bane og
  • fjernbaneperroner (hver perron ca. 200 m)
  • Nye stationsbygninger
  • Nye ventilationsanlæg
  • Totalrenovering af 4 × 400 m tunnelrør
  • 18.000 m2 ny forplads/byrum
  • 13.000 m2 omisolering af tunnel inkl. beskyttelsesbeton og profileringsbeton

 

Bygherre

Københavns Kommune

DSB

Banedanmark

 

Arkitekt

Gottlieb Paludan Architects
Cobe

 

Aftaleform

Hovedentreprise

 

Entreprenør

Aarsleff-Rail Nørreport I/S

 

Samarbejdspartnere

Per Aarsleff A/S

Wicotec Kirkebjerg A/S

Petri & Haugsted as

 

Anlægsperiode

Oktober 2011-januar 2015

UK / DK contact : +45 8734 3000
: +45 3634 4640
info@aarsleffrail.com